Asger Muchitschs fantomtegning/foto-tegning fra januar 1968. Denne udgave af tegningen blev uddelt til samtlige polititjenstemænd i Århus Kommune. (Privateje) |
|
Den originale fantomtegning/foto-tegning. (Privateje)
Se tekst til højre. |
|
Den omdiskuterede fantomtegning/foto-tegning af Marie Lock-Hansens morder.
Hovedvidnet, Irma Rasmussen, der havde en tydelig iagttagelse af morderens ansigt og blik, da hun blev skudt, var ikke helt tilfreds med tegningen, da hun mente den manglede særpræg. Hun tilføjede dog, at den som type var vellignende.
Mange østjyder har igennem årene set tegningen, på trods af at den aldrig har været offentliggjort, da politiet flittigt fremviste den under deres jagt på morderen.
Politiets visning af tegningen afstedkom over 500 afhøringer af personer, der kunne svare til signalementet. |
|
Som en tidligere kriminlbetjent har udtalt: I vinteren 1967/68 kunne man ikke gå en tur på strøget i Århus uden at se Marie Lock-Hansens morder.
Med det mente han, at tegningen lignede mange mænd på den tid. Når man kaster et blik på datidens aviser og modetidsskrifter og ser den fremherskende mode for "det etablerede samfunds" velklædte herrer, må manden på fantomtegningen siges at være tidstypisk.
Historien om tegningen og på hvilken baggrund den blev til, bringes i "Den usandsynlige morder". |
| |
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
Marie Lock-Hansen i 1966. |
|
Kontoret hvor Marie Lock-Hansen blev myrdet. |
|
Hallen hvor Irma Rasmussen blev skudt. |
|
Oscar Lock-Hansen. |
| |
|
|
|
|
|
|
Et af de få ungdomsbilleder der findes af Marie Lock-Hansen. Her er hun fotograferet sammen med sin daværende mand, Leif, i 1947 i Lisbjerg Teaterforening. (Privateje) |
|
Gartner Hans Sørensen, der arbejdede i haven hos Lock-Hansens nabo, da mordet skete. Hans Sørensen var den første, der hørte Irma Rasmussens råb om hjælp. Han var også den første, som kom til Lock-Hansens hus efter mordet. Her afhøres han af politiet kort tid efter mordet. (Privateje) |
|
Marie Lock-Hansens hund Mads, der spillede en vis rolle i politiets efterforskning. På dagen for mordet var hunden indlagt på et dyrehospital med et maveonde. På den baggrund opstod der spekulationer om, hvorvidt hunden var blevet skaffet af vejen af gerningsmanden. (Privateje) |
|
Billede af politiets arkiv over afhørte i sagen. |
| |
|
|
|
|
|
|
Se tekst til højre. (Privateje) |
|
Se tekst til højre. (Privateje) |
|
Se tekst til højre. Uddrag af artikel fra Århus Stiftstidende. |
|
En pistol mage til mordvåbnet samt ammunitionen, politiet fandt på gerningsstedet. Pistolen er af mærket Walter P-38, 9mm. Pistoltypen var meget udbredt i Danmark efter 2. verdenskrig. Det var patronerne derimod ikke. De var fremstillet hos Dynamit Nobel A/G i Tyskland i 1955, og var produceret i flere serier. Netop de patroner, Marie Lock-Hansen blev skudt med, var specielle, idet de var fremstillet til brug for det tyske politi. |
| |
|
|
|
|
|
|
En betjent i området foran Hestehavevej 2B. (Privateje) |
|
Vicepolitiinspektør Jørgen Schütter fra Rigspolitiets Rejsehold, som bistod Århus Politi i efterforskningens første del. |
|
Politi i aktion i Marselisborgskovene den 10/11 1967. |
|
Billede fra "Hestehalen" kort tid efter mordet. På billedet ses to af de chokerede vidner, Lissi Christensen (til venstre) og Else Larsen, fra hvis hus politiet blev alarmeret. (Århus Stiftstidende) |
| |
|
|
|
|
|
|
Fra 1967 til 1985 var Jørgen V. Iversen den øverst ansvarlige for efterforskningen af mordet på Marie Lock-Hansen. I 1977 valgte han at stå frem i Jyllands-Posten og gøre rede for sine overvejelser om baggrunden for mordet. |
|
Pressemøde hos Jørgen V. Iversen den 10/11 1967. På billedet ses århusjournalisterne (fra venstre) F.N. Quist, Bendt og Knud Wilhelmsen. (Privateje) |
|
Forsiden af Lock-Hansens hus, sommeren 2005. Mange århusianere husker huset fra netop denne vinkel, når det passeres fra Oddervej. (Privateje) |
|
Oddervej ved Højbjerg Torvs busstoppested, hvor to vidner mente at have set Marie Lock-Hansens morder stå på bussen. Lock-Hansens hus ligger ved "krydset". (Privateje) |
| |
|
|
|
|
|
|
Lock-Hansens hus set fra Oddervej. Hovedindgangen, hvor morderen ringede på, ligger på husets bagside, markeret med et "kryds". (Privateje) |
|
Skovridervej, hvor et vidne iagtog en Morris Mascot køre med høj fart minutterne efter mordet. (Privateje) |
|
Hvem er kvinden på dette billede? Manden på billedet er chefen for Schalburgkorpsets efterretningstjeneste, Erik V. Petersen. Kvinden på billedet er uidentificeret. Pga. den udprægede lighed med Marie Lock-Hansen spørger vi denne sides læsere. Er der nogen der genkender kvinden på fotografiet? Fotografiet er fra 1944 og tilhører Frihedsmuseet i København. Det indgår som illustration i bøgerne "De så det ske under besættelsen" og "Danmark under besættelsen".
|
|
I kælderen under politigården i Århus opbevares sagsmaterialet om mordet på Marie Lock-Hansen. Sagen, der fylder over 50 hyldemeter, rummer tusindvis af rapporter samt kartoteker over de ca. 20.000 afhørte i sagen. Statistisk set burde de fleste århusianere over 40 år kende en eller flere, der har været afhørt i forbindelse med mordet. (Privateje) |
| |
|
|
|
|
|
|
Uddrag af illustration og artikel fra Ekstra Bladet 11/11 1967. |
|
Uddrag af artikel fra Århus Stiftstidende 14/11 1967. |
|
Uddrag af artikel fra Århus Stiftstidende 15/11 1967. |
|
Uddrag af artikel fra Jyllands-Posten 16/11 1967. |
| |
|
|
|
|
|
|
Uddrag af artikel fra Ekstra Bladet 11/11 1967. |
|
Uddrag af artikel fra Århus Stiftstidende 12/11 1967. |
|
Uddrag af artikel fra Århus Stiftstidende 9/11 1967. |
|
Uddrag af artikel fra Århus Stiftstidende 11/2 1997. |
| |
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
Uddrag af artikel fra Århus Stiftstidende 6/11 1977. Se tekst til højre. |
|
På 5 års-dagen for mordet bragte Århus Stiftstidende ovenstående "rekonstruktionsfoto" af Marie Lock-Hansens morder. Det var første og eneste gang offentligheden blev præsenteret for et billede af "morderen".
Det problematiske med dette rekonstruktionsfoto er den manglende lighed med Irma Rasmussens signalement af morderen.
F.eks. så Irma Rasmussen drabsmanden bære en mindre attachemappe.
På fotoet vises en mellemstor håndtaske.
|
|
På hovedet bar morderen en blød mørkeblå filthat med nedadbøjet skygge
fortil. En elegant klassisk hat, der i 1960'erne blev båret af samfundets bedsteborgere og andre der tilstræbte en lignende position. Manden på fotoet bærer en jægeragtig rekvisit af en hat med fasanfjer og opadbøjet skygge fortil (af den slags der opnåede en kortvarig udbredelse efter Johnny Reimers tyrolerhat-sang få år efter mordet).
Desuden har frakken skulderstropper, hvilket Irma Rasmussen ikke bemærkede |
|
på morderens frakke.
Fotografiet og rekonstruktionen har tilsyneladende aldrig været genstand for kritik fra politiets eller andres sider.
Da det, som tidligere nævnt, er det eneste billede af "morderen", der har været offentliggjort, er det nærliggende at antage at den opfattelse den brede offentlighed har fået af morderens ydre, netop har bygget på dette rekonstruktionsfoto.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
