Iris var en institution i det århusianske bogmiljø igennem en menneskealder. Tusindvis af studerende har igennem årene lagt vejen forbi Iris i Jydsk Antikvariat med deres søgelister over udsolgte bogtitler. Og næsten ligeså mange er blevet bænket ved Iris' berømte kaffebord i bogcafeen i P.P. Ørumsgade.
Fra dette rum, med bugnende bogreoler og vilde stabler af bøger, udgik Iris' verden. Det var på en gang hovedkvarter for hendes forretning og hendes dagligstue og en af de få tilbageværende tidslommer i byens butiksmiljø.
Iris, der stammede fra Hobro, kom i boghandlerlære i sin hjemby og udvidede siden sin faglige horisont som volontør i en boghandel i Zürich, og sidenhen blev hun ansat i den navnkundige Foyles i London. Da hun vendte tilbage til Danmark, fik hun arbejde i det daværende Jydsk Akademisk Antikvariat, hvor hun var ansat, indtil hun fik mulighed for at købe antikvariatet, som hun kort tid efter flyttede til sydbyen i P.P. Ørumsgade og herefter omdøbte til Jydsk Antikvariat.
I de første år som selvstændig delte Iris arbejdstiden imellem antikvariatet og Institut for Litteraturvidenskab, Aarhus Universitet, hvor hun arbejdede i sekretariatet.
På trods af at hun overtog en allerede etableret forretning, blev Jydsk Antikvariat snart synonymt med Iris' væsen og personlighed. For Iris var et livsstykke - charmerende, sødmefuld, men bestemt og til tider overvældende vægelsindet i kombination med en ligeså udtalt stædighed og viljestyrke.
Det kunne virke, som om at tiden stod stille i hendes overfyldte forretningslokaler, hvis victorianske indretning på herligste vis var totalt upåvirkeligt af forandringer i tiden og samfundet. Her lignede alting altid sig selv igennem de 35 år, hvor Iris var bag roret. Uforanderligheden gjaldt også det mentale interiør. Iris' syn på de senere års udvikling i branchen med computerdatabaser, on-line antikvariater m.m. kan beskrives med en af hendes næsten jævnaldrene kollegers ord om internettet som en "en distraherende ligegyldighed". Det var ikke den side af faget, der interesserede hende. Det var den menneskelige kontakt, berøringen med kunderne og bøgerne og den handel, der kunne udspille sig i den forbindelse. Med sin Miss Marple-agtige fremtoning, sine kartotekskasser og huskesedler med dateringer, der kunne gå så langt tilbage i tiden, årtier, at de påny gav mening som huskesedler, var Iris noget af en excentriker, der på en gang fastholdt de faglige værdier, hun havde med fra sin læretid i 1950`erne, og samtidig insisterede hun på, at hendes erhverv i høj grad måtte følge hendes forestillingsverden, hendes livssyn, tempo og smag. Og det lykkedes!
Igennem årene lykkedes det hende også at inspirere indtil flere medarbejdere/kunder til på egen hånd at prøve kræfter med faget, og Iris havde en direkte/inddirekte medvirken i etableringen af mindst 3-4 antikvariater.
På trods af den senere tids svære sygdom insisterede hun på at være i sit elskede antikvariat, og der var hun næsten til det sidste. Selv fra hospitalssengen sørgede hun for, at antikvariatet, med gode venners hjælp, fortsat var i drift - og på den måde var hun aktiv til det allersidste.
I erindring om mange gode, sjove, fine og inspirerende stunder i Jydsk Antikvariat - æret være Iris' Minde.
Iris (siddende) ved Jydsk Antikvariat, oktober 2010.
Iris under et af sine utallige hollandske bogudsalg. Her er hun foreviget i Frederiksgade i Århus i 1987 sammen med, fra venstre, Søren S-Jensen, Lars Rørbæk og Anders fra Randers.
